DEL

Apples pengetank vokser og vokser. Den vurderes til at indeholde hele 250 milliarder dollar svarende til 1.700 milliarder kroner.

At Apple sidder solidt på tablet, desktop og smartphone-markedet er ikke nogen hemmelighed. I hvert fald ikke hvis man ser på antallet af personer, der har en eller flere af førnævnte enheder – og konsekvent køber, hver gang den amerikanske tech-gigant sender et nyt produkt på gaden.

Faktisk går det så godt for Apple, at pengetanken efterhånden er så prangende, at selv Joakim von And ville være grøn af misundelse. Det forventes nemlig, at virksomhedens kontantbeholdning topper 250 milliarder dollar. I kroner vil dette svare til omkring 1.700 milliarder kroner. Om dette holder stik bliver afgjort, når regnskabet for første kvartal offentliggøres på tirsdag.

Hvis det er tilfældet, betyder det, at Apple tjener 3,6 millioner dollar i timen. Kontantbeholdningen overgår dermed både den værdi, Wal-Mart samt Procter & Gamble samt kombinationen af Storbritannien og Canadas valutabeholdning.

Samsung leverer også et flot overskud

Det er dog ikke kun hos Apple, det går godt. Apples største konkurrent, den koreanske tech-gigant Samsung, leverede nemlig også et solidt regnskab for årets første tre måneder. Det betyder altså, at Apple har en stor konkurrent — for på trods af skandalen sidste år omkring Samsung Note 7, der brød i brand, har virksomheden formået at generere et stort overskud. Det er da også over 46% højere end overskuddet på samme tidspunkt sidste år.

Samsung meddeler i en bemærkning til regnskabet, at det dog ikke udelukkende er salget af telefoner, fjernsyn og tablets, der er skyld i overskuddet. Det er nemlig blandt andet et øget salg af hukommelseskort.

Efter lanceringen af Samsungs nyeste skud på stammen; Samsung Galaxy S8. Mon ikke det kommer til at skæppe lidt i kassen også? Om ikke andet, bliver det spændende at se, hvorvidt de danske kunder får billig telefoni grundet den interne konkurrence mellem de konkurrende giganter.

EFTERLAD ET SVAR