DEL

Dem, der ryger e-cigaretter, indtager mindre mængder kræftfremkaldende stoffer end almindelige rygere. Dog skal du ikke forvente, at det ikke har konsekvenser, hvis du damper løs. Det er stadig skadeligt, siger forskerne.

Mange bruger e-cigaretter som et sundere alternativ til de almindelige cigaretter. Dog er der uenighed, omkring hvorvidt det mindre skadeligt for kroppen end røgen fra cigaretter.

En ny undersøgelse viser dog, at dem, der bruger e-cigaretter, har færre tegn på en lang række af de kræftfremkaldende stoffer og giftige stoffer i urin og spyt end de personer, der ryger cigaretter. Den damp, du indhalerer, når du ryger e-cigaretter, er altså ikke lige så skadelig som tobaksrøgen. E-cigaretter er altså ikke lige så usundt som tobaksrøg.

Et middel mod afhængighed

E-cigaretter kan ligeledes anvendes til at dæmpe rygetrængen, således rygere kan få styr på deres afhængighed. Det kan i sidste ende hjælpe dem med at stoppe med at ryge. Derved skal e-cigaretten altså ikke ses som et substitut til den almindelige tobaksrøg, men et middel i kampen om at kvitte cigaretterne. Du kan læse mere om e-cigaretter her.

Vi kender ikke den fulde sandhed om e-cigaretterne endnu

Selvom meget tyder på, at e-cigaretterne ikke er lige så skadelige som almindelige cigaretter, er det dog for tidligt at konkludere endeligt. De har simpelthen ikke eksisteret i lang nok tid til at kunne give et fyldestgørende svar. Vi kender eksempelvis ikke symptomerne efter et livslangt forbrug af e-cigaretter.

Derfor er det også en god idé, hvis du er påpasselig med at drage dine egne konklusioner. E-cigaretterne kan nemlig rumme en lang række skadelige stoffer, vi endnu ikke kender — og vi kommer nok ikke til at kende dem lige foreløbigt. Det kræver, at vi kan se de langsigtede konsekvenser, såfremt der er nogle.

 

EFTERLAD ET SVAR