DEL

Indholdet du nu skal til at lære er betalt for at virksomheden, der linkes til. Linket er derfor også af betalt karakter.

I folkemunde siges det, at et efterskoleår svarer til 7 menneskeår, altså at man på et efterskoleår opnår og udvikler samme sociale, faglige og personlige forudsætninger, som man gør på 7 år under normale omstændigheder. Det skyldes, at man på et efterskoleophold bor med og omgås (afhængigt af skolens størrelse) helt op til 200 mennesker hver dag i et år. På et efterskoleophold får man muligheden for at prøve grænser af i forhold til sin person og sine interaktioner med andre mennesker, samtidig med at man får mulighed for at udvikle livslange venskaber med folk fra hele landet og med folk, som man måske ikke umiddelbart ville omgås under normale forhold, og folk, som kan have helt anderledes baggrundsmæssige forudsætninger end dig selv. Mange efterskoleelever kommer direkte fra en klasse som de måske har gået i hele deres skolegang, og måske tilmed en klasse, hvor man har gået i vuggestue og børnehave med de fleste. Hvis det er tilfældet, så vil du opleve, at du på et efterskoleophold vil få en helt ny og unik mulighed for at eksperimentere med din personlighed og udstråling i nogle rammer, hvor ingen kender dig og hvor ingen har en forventning om, hvordan du er og agerer som menneske. Herudover får du mulighed for at prøve kræfter med at bo ude i rammer, hvor du kan undslippe dig dine forældres snærende bånd.

Vælg efterskole efter værdigrundlag

I modsætning til folkeskoler kan efterskoler frit fastlægge et værdigrundlag og en retning, som danner rammen for hele dit efterskoleophold. Nogle efterskoler er f.eks. særligt specialiserede i at håndtere og udvikle elever med indlæringsvanskeligheder og diagnoser, hvor det for andre skoler er et særligt værdigrundlag, som er styrende, f.eks. Sædding Efterskole som ligger i Rækker Mølle i Vestjylland, hvor det er det kristne værdigrundlag, som er den røde tråd i Efterskoleopholdet. Hvis du er interesseret i Sædding Efterskole, så læs mere her.